“Jeg skal sikre mig, at du har nok at lave” Jo tak, jeg synes, der er rigeligt. Min vejleder drager til konference i Australien, heldigvis var hun tilfreds med min omskrevne problembeskrivelse og brugte tiden på at klæde mig på til de næste 14 dage. Nu venter der nogle travle dage, for jeg skal have skrevet metodeafsnittet, inden jeg skal lave mit fokusgruppeinterview i næste uge. Bagefter nåede jeg en kop te midt i mit yndlingsstudiemiljø. Her er højt til loftet, lyst og dejligt.


Blodbanken stod næst på listen, blodprocenten sagde god for tapningen, blodtrykket lå i den høje ende af det normale, men det gjorde det også sidst under diplomuddannelsen, så det satser jeg på kommer ned igen. Parkeringspladser er en by i Rusland, hvis man som personale kommer senere end klokken otte om morgenen og ikke vil betale for det. Blodbanken har sin egen 1-timesparkering, men jeg skulle også op på afdelingen, så jeg måtte bide i det sure æble og tage en betalingsplads.
Næste år kommer der nok gule blomster i naturens egne blomsterkrukker.

Sidste punkt på listen var afdelingsbesøg, jeg skulle finde flere patienter, for af de tre på min liste, kunne to ikke og en sagde ja, og fire i alt er for lidt. Nu har jeg fundet nogle flere, som skal ringes til efter folks arbejdstid.
I gadebilledet ved sygehuset er et nyt spændende gavlmaleri undervejs, hvem der laver det og hvorfor ved jeg ikke. Men det pynter og får en til at stoppe op og kigge.


Jeg kunne have siddet i timevis og snakket inde på afdelingen, men det havde de da ikke tid til, og jeg har jo heller ikke. Så frem med bøgerne og gå i gang, fru landmandskone. God eftermiddag og aften til dig.